> dagbog >

forside | om projektet | udstyr | billeder | ruten | om mig | dagbog | foredrag | links | omtale | gæstebog |

Uge 1  Vancouver til Revelstoke - 678,65 km ------------------------------------- Onsdag den 19. maj 103,7 km, total 116,7 km (den 18. maj kørte vi 13 km fra Stillehavet til Lisas lejlighed) Hvilken fantastisk dag! Jeg kunne selvfølgelig ikke sove og vågnede klokken 5, jeg stod op og begyndte at pakke. Kristen kom ind klokken 6 og deltog og klokken 9 var vi faktisk klar til at køre, efter at havde sendt den sidste e-mail, smurt madpakke og sagt farvel til Lisa. Vejret var overskyet, men humøret var skyhøjt. De første 20 km var ret trælse på vej ud af Vancouver. Først kørte vi på Broadway, der så blev til Highway 7 East – det lyder lækkert ikk’? Det føltes i hvert fald rigtig dejligt endeligt at komme østpå, og traileren og taskerne var ikke nær så besværlige at køre med, som man kunne frygte. Kristen kørte med traileren i dag. Efter vi kom ud af Vancouver var der dejligt brede vigespor at køre på, og bilisterne var meget venlige – hele dagen faktisk. Første stop var for at få vand på og luft i Kristens dæk på en Shell-station efter cirka 35 km. Frokosten, hjemmesmurte subs, blev indtaget ved et færgeleje nær Maple Ridge. Efter cirka 100 km gik gassen lidt af Kristen, og vi fandt en lejrplads lige ved vejen. Pladsen var drevet af indianere og åbnede egentlig først dagen efter, men vi fik lov til at overnatte, og fordi der ikke var gang i bruserne skulle vi ikke betale. Der var lidt begyndervanskeligheder med gasapparatet, men til sidst fandt vi vist ud af det og kunne lave vores medbragte chili med ris. Lige nu sidder vi og sumper med dagbogsskrivning og musik. Vi er omgivet af skovklædte bjerge og en campingvogn, hvor de har gang i gasBBQen. ------------------------------------- Torsdag den 20. maj 121,5 km, total 238,2 km Sikke en lang dag! Vi stod op ved 7-tiden og var rigtig i humør til endnu en dag med flade veje, men vi skulle blive klogere. Nedpakningen tog kun en time og et kvarter, og det var endda inklusiv te og arbejdet med at finde ud af hvordan vores MSR-komfur virker. De første 55 km var lette, og vi var i Hope halv tolv. Her købte vi mad og satte os i en park og ristede pølser til hotdogs. Hope ligger for foden af Rocky Mountains, og straks efter at vi havde forladt byen, begyndte det at gå opad. Og sådan fortsatte det op til et mindre pas og derefter nedad til indgangen til Manning Park. På dette tidspunkt var vores humør højt og klokken cirka 3. Vi tankede op med vand og kiggede på kort – der viste kun 30 km til den næste lejrplads. Men vi havde ikke overvejet/set, at mellem os og pladsen var Allison Pass (1354 m). Så det gik opad og opad osv. Jeg tog traileren og oppakningen, og Kristen tog min cykel. Samtidig begyndte temperaturen at falde dramatisk, specielt efter solen forsvandt over bjergene. Til sidst holdte vi pauser for hver 500 meter, bl.a. for at fylde vand på Camelbak'en ved en flod. Endelig, ved ottetiden hvor det var ved at blive mørkt, nåede vi passet. Så gik det nedad og vi måtte stoppe og tage mere tøj på – vi frøs med anstand. Da vi endelig kom til lejrpladsen…var den lukket! Doh! Vi fortsatte cirka 1 km og kom til et skiresort – himmelsk - hvor vi indlogerede os på et $75-værelse og fik et varmt bad – der er på min topti over bedste bade i mit liv. Jeg fik ringet hjem, spist en mikrohotdog og zzz. ------------------------------------- Fredag den 21. maj 106,8 km, total 345,0 km Dejligt at vågne op i en varm queensize-seng. Efter lidt morgentoilette vraltede vi over i restauranten og fik en kæmpe morgenmad; bacon, toast, hashbrowns, osv. Kristen spiste pandekager med blåbærsyltetøj, og jeg måtte hjælpe hende. Vi var først på cyklerne igen ved halvtolvtiden, men det gik nedad fra vores overnatningssted og faktisk hele vejen til Princeton. Her spiste vi en kombineret middag og aftensmad, nemlig en kæmpeburger med fritter. Lækkert! Vi købte også aftensmad plus snacks. Fra Princeton gik det faktisk også nedad, samtidig med at det begyndte at regne. Vi ville være sikre på at kunne nå til Kelowna i morgen, så vi kørte helt til en lille spøgelsesby, Hedley, hvor vi fandt et sted at slå vores telt op for $20. Og endelig fik vi tid til at drikke vores vin, som vi havde slæbt hele vejen fra Hope. Vi fandt også vores soundsystem frem og blastede 4 watt af Frank Sinatra ud over lejrpladsen. Vi blev dog drevet ind i teltet af regn – og den fortsatte hele natten. ------------------------------------- Lørdag den 22. maj 123,0 km, total 468,0 km  Vi kunne ikke rigtig komme ud af poserne, da det stadig regnede, da vi vågnede. Men efter at havde halvsovet/spist morgenmad i teltet, stoppede regnen faktisk, og vi var tilbage i sadlerne lidt over ni. Og stadig gik det nedad, hele vejen (næsten) til Keromos, hvor det var rodeouge, og hvor folk i det lokale supermarked blev ved med at bombardere os med sætningen: ”It usually never rains here!”, mens det øsede ned udenfor. Vi fik også lidt let frokost (kyllingeflutes og complementary coffee), inden vi fortsatte mod Kelowna, der var dagens optimistiske mål (150 km). Vejen op/ned til Hwy. 97 havde en del stigninger, men endte i en 6-7 km nedkørsel, hvor vi blev overhalet af en gammel mand i en sofacykel på trods af vores 35 km i timen. Da vi nåede Penticton i bunden Okanagan Lake begyndte det at regne, og en led nordenvind blæste os i hovederne. Ikke desto mindre ringede vi til onkel Rob da vi kom til Summerland og sagde, at vi ville banke på deres dør ved 8-tiden – klokken var da fem. Her stoppede vi også og fik en English muffin med PB and N. Regnen tog til, og da vi nåede Peackland (godt 40 km fra Kelownas bygrænse) var klokken 7 og Kristen kunne ikke længere mærke sine fingre. Så vi stoppede ved Candadian Pizza og delte en double pepperoni, der faktisk hjalp på humøret og de døde fingre. Men efter en fire km stigning op til Hwy. 97c og regn der tog til, og et mørke der begyndte at falde omkring os, og sidst, men ikke mindst, to store huller i vejen gemt af vand (på vej ned ad en motorvej med tre spor) indså vi van(d)viddet og kørte in til Holiday Inn i Westwood kun for at opdage, at alt var optaget – fra her og til Penticton som portieen sagde, pga. af en stor footballkamp. Så vi ringede til onkel Rob, der kom og hentede os i sin gigantiske SUV og kørte os til et kæmpehus med swimming pool og ikke mindst et varmt bad, tre kolde øl og en varm seng – i nævnte rækkefølge! ------------------------------------- Søndag den 23. maj 0 km, total 468,0 km Solskin, selvfølgelig på dagen hvor vi tog vores første hviledag. Det var dejligt at få alt vores udstyr ud i solen og få cyklerne vasket og repareret – Kristen fik sat nye bremseklodser på baghjulet og jeg fik justeret mine + gearet. Formiddagen gik med at lege med familiens søde, seks-årige datter, skrive e-mails, opdatere vores website osv. Frokost og så i biffen og se Shrek 2 – thumbs up! På vejen hjem kørte vi op i et område lige bag huset, der i august blev raseret af skovbrande – 30.000 personer blev evakueret, deriblandt Rob og hans kone og datter. Aftenen gik med at pakke, snakke osv. ------------------------------------- Mandag den 24. maj 117, 9 km, total 585,9 km Vi kom op ved 7-tiden og efter en lækker morgenmad, et bad og farvelbilleder kom vi af sted i dejligt solskin klokken præcis 9. Ud af Kelowna gik det stærkt og vi holdte vores første pause, hvor vi fyldte mere luft på traileren, efter cirka 30 km. Halv et var vi i Vernon og fandt en stor Safeway, hvor vi købte frokost og nød solen en halv times tid. Resten af dagens tur gik glat med kun ganske få bakker og dejligt solskin. Vi havde dog turens første punktering, lidt udenfor Armstrong. Egentlig var der vist mest tale om et gammel, råddent dæk i.e. Kristens bagdæk. Efter et slangeskift på cirka 10 min. var vi tilbage i fuld fart. Da vi kom til Grindrod købte vi øl og vin (damn, øl er stadig dyrt i håndkøb i Canada) og fortsatte til Whispering Pines Camp Ground et stykke efter landsbyen Mara. Lejrpladsen var rigtig god med rene toiletter og bålpladser. Vores aftensmad havde vi bragt med hele vejen fra Hope, nemlig pasta med tomatpesto. Og til det en dejlig kold Canadian (lokal øl) – den første i tre år og en rigtig godt en efter en lang, varm dag. Vi fik også tid til at fyre op for G’n’R på vores mini-hifi. Vi var i seng ved halv elleve-tiden. ------------------------------------- Tirsdag den 25. maj  92,75 km, total 678,65 km Morgenmaden blev til en engelsk muffin, da vores mælk var blevet lidt mere solid end godt er. Vejret var blevet overskyet i løbet af natten, men vi var alligevel på vejen igen inden ni. Også i dag kom vi igennem et ret fladt terræn og vi stødte hurtigt på Highway #1 aka Trans Canada Highway ved Sicamous, og allerede klokken halv tolv fandt vi et sted at spise frokost, nemlig The Skyline Truck Stop udenfor Craigelladine. Burger og fritter, red necks og det hele for kun $18. Da vi kom til Revelstoke var klokken kun 3, men vi blev hurtigt enige om, at vi ikke gad cykle mere i dag, og da det samtidig regnede købte vi ind og fandt et ret billigt ($62) motelværelse. Forinden havde vi dog været inde i Revelstokes cykelbutik og købe en ny slange til Kristens cykel. Jeg ved ikke hvorfor vi pludselig blev så dovne, for vi havde egentlig tænkt på at begynde opstigningen til Roger’s Pass i dag. Men det var sikkert en kombination af det dårlige vejr og udsigten til nogle hårde dage i Rocky Mountains, der fik vores ellers høje humør til at dale lidt. Heldigvis kan vi tillade os det, eftersom vi nu har kørt 676 km på kun seks dage. I morgen starter opstigningen. Aftensmaden tilberedte vi på gasblus i badeværelset – steaks og sidekicks kartofler. Et langt, for mit vedkommende, karbad hjalp dog på humøret og også Calgary Flames' sejr i den første finalekamp i NHL gjorde sit. Go Flames!! Forhåbentlig er vi i Calgary, når de afgør det. Uge 2  Revelstoke til Strathmore -  514,88 km ------------------------------------- Onsdag 26. maj 124,7 km,  total 803,35 km Dette var dagen hvor vores bange anelser om Roger’s Pass blev gjort til skamme. Vejret var faktisk ret godt dvs. ikke regn, og vi kom op ved 8-tiden og var overrasket over at finde en simpel, men god morgenmadsbuffet. Så vi guflede toast og cornflakes og var på cyklerne klokken 9. Efter kun 5 km blev vi overhalet af nogle danskere i en RV, der stoppede og snakkede. Da jeg kom tilbage i sadlen var mit baghjul punkteret – slangeskift. Vi havde hørt at det var én lang stigning fra Revelstoke til passet, men det var langt fra tilfældet. Da vi kom til Canyon Hotsprings (halvvejs) var vi faktisk ret godt kørende, og jeg købte en kanelbolle for at fejre det – jiha, det er fedt. Vi mødte også nogle hollændere, der var svært misundelige på vores cykler. Videre gik det til 3 km før passet, hvor vejen begyndte at stige med omkring 8%. Oppe i passet regnede det og vi var inde på et Bestwestern-hotel og få frokost – chili og sandwich. Men da der ingen campingplads var her fortsatte vi (mod Golden 70 km væk). Efter en 5 km nedkørsel med regn og nogle ubehagelige tunneller, kom solen igen og vi cyklede flade stykker med enkelte stigninger indtil vi kom til Degagna Camp Site. Et værelse var $24,95 og 3 gange 3 gange 3 meter. Aftensmaden - kyllingenudler med budding/varm kakao dessert - blev tilberedt/indtaget under en fantastisk Rocky Mountain-solnedgang. Vi kom for resten ind i en ny tidszone i dag så da vi havde fået mad og bad var klokken faktisk 10. Dagbog og go’nat læsning. PS. Vi så en bjørn i dag, hvordan kunne jeg dog glemme det? ------------------------------------- Torsdag den 27. maj 32,99 km, total 836,34 km  Jeg ved ikke om det var den nye tidszone eller hvad, men vi faldt først i søvn klokken halv fire efter en masse snak og en sen snack (english muffin med PB og nutella). Vi stod op ved 10-tiden og rullede ned til Golden i ret godt vejr. Jeg fik også udvidet min nummerpladesamling med en BC-plade – jeg har besluttet, at samle en nummerplade fra hver provins og fandt en Alberta-plade i går. I Golden fik vi morgenmad/frokost på Legendz Diner. Golden ligner en stribe moteller og tankstationer, men er faktisk ret stor. Så fik vi installeret os på et møntvaskeri og fik klaret vasketøjet og et par telefonopkald. Derefter købte vi ind og cyklede op til Whispering Sprouce Campsite et par kilometer i retningen af Kicking Horse Pass – en rigtig god plads med udsigt til Columbia Mountains og $15-teltpladser. På vejen derop kørte vi forbi Greyhound-stationen ved byens Husky-tankstation og fik fat i en mobiltelefon som Kristens tante havde sendt til os. Aftensmaden var peberhakkebøffer med pulverkartofler og æblegrød til dessert. Resten af aftenen blev tilbragt i solen med en bog i den ene hånd og et glas iste i den anden. Baal, Beck, Bowie, CV Jørgensen osv. (vores mp3-cd’er er ordnet alfabetisk) på lydanlægget. Kicking Horse Pass is next!  ------------------------------------- Fredag den 28. maj 55,13 km, total 891,47 km Og dog! Da vi vågnede, regnede det og det havde det gjort hele natten. Så vi besluttede os for at tage en hviledag, men ved 11-tiden klarede det op og da vi gennem lejrpladsmanden havde fået at vide, at man ikke kan sove i telt ved Lake Louise, pga. for mange bjørne, ville en halv dag til Field (55 km) være perfekt. 5 km udenfor Golden var der broarbejde – der havde stået på i 2½ år – og vi blev eskorteret igennem af en bil med rotorblink. Resten af turen kørte vi på grænsen mellem uvejr og blå himmel gennem et utroligt flot område med bjerggeder og stejle bjergsider. Vi nåede frem til Field ved firetiden, og spiste frokost/aftensmad på en lille, hyggelig cafe/købmand/liquorstore sammen med en hel highschool-klasse, der så ret miserable ud. Udenfor regnede det, og vi blev enige om at finde et gæstehus at overnatte i. Vi fandt et, hvor vi for $75 fik hele kælderen; badeværelse, stue, køkken og to soveværelser. Aftenen gik med at tage et bad, læse lidt, drikke et par øl på byens pub og ringe til Danmark fra en mønttelefon et stykke nede af gaden. Kicking Horse Pass i morgen! ------------------------------------- Lørdag den 29. maj 108,4 km, total 999,87 km Vi var ude klokken 9, og efter et par kilometer begyndte stigningen op til KHP, og den fortsatte cirka 12 km indtil vi kom til et fladt stykke. Ved passet var der ikke engang et skilt, så det var først da vi kom til grænseskiltet til Alberta, at vi stoppede og tog et billede. Fra grænsen og til Lake Louise gik det nedad ti kilometer og vi rullede ind i byen ved 11-tiden. Her lagde vi vores bagage fra os på det lokale turistbureau og cyklede de cirka 4 km (med 300 meters stigning) op til søen, der var et fantastisk syn. Jeg er sikker på, at jeg aldrig har set den blå farve som LL har. Ved søen kørte de også et ”lad os lege, vi er i alperne”-trip, som vi også har set andre steder her i Rocky Mountains. Nede i byen fik vi en rigtig god og ret billig frokost på byens youth hostel og fortsatte ad hwy. 1A (der løber parallelt med TCH) til Banff, som vi nåede ved 4-tiden. 1A er utrolig flot og vi så både en elg, en flok hjorte og alt det løse. I Banff, som er hvor de rige og berømte canadier står på ski, købte vi ind og begav os de 9 km ud til Two Jacks Campsite nord for byen. Her var der spottet grizzly’er og alt vores mad måtte lukkes inde i stålskabe for natten. Aftensmad: Pastaret med oksekødstern. Vi sov klokken 9. ------------------------------------- Søndag den 30. maj 142,2 km, total 1142,07 km I dag var vi på cyklerne klokken 8.20 og natten bød heldigvis ikke på nogle bjørnemøder. Nedpakningen er ved at være en rutinesag og tog os ikke over en time – inkl. en dejlig kop te. Dette blev også dagen hvor vi skulle sætte den hidtidige længderekord. Dette blev gjort med vinden i ryggen og et fladt eller nedadgående terræn. Det var næsten med vemod vi tog afsked med Rocky Mountains og vi gjorde vores første stop efter næsten 60 km. Vejret var rimeligt godt med blå himmel en gang imellem, men hvad bedre var, var at vi kunne se at der var blå himmel ude over prærien. Dette viste sig dog, at være et fatamorgana, men vejret blev dog gradvist bedre som dagen skred frem. Ved 14-tiden var vi i Calgary og vi stoppede ved Safeway og fik frokost og forsøgte for 17. gang at få kontakt med Kristens onkel, som skulle bo i byen – dog uden held. Så vi besluttede os for at cykle til en campingplads 3 km vest for Calgary og for at tage TCH midt igennem byen. Til det er der kun et at sige; godt det var søndag – dog stadig en træls tur på cirka 20 km. Lejrpladsen var meget vindblæst og fyldt med fastliggere, men vi fik vasket tøj og efter vinden lagde sig og solen kom frem viste det sig som en ok plads. Aftensmaden var hvidløgspølse (det eneste kød lejrpladskiosken havde) og sidekicks kartofler. ------------------------------------- Mandag den 31. maj 51,46 km, total 1193,53 km For at få fat i en internetforbindelse besluttede vi os for at køre videre til Strathmore cirka 30 km længere østpå. Vi var desværre kommet til at betale for 2 nætter, og det var ikke lige sådan at få pengene tilbage. Det eneste vi kunne få var kredit på en overnatning – heldigvis lykkedes det os, at sælge den kredit til vores naboer, to Quebec piger, for $15. Klokken 11 var vi på vejen igen og landede i Strathmore ved halv et tiden. Her spiste vi frokost og gik på jagt efter et on-line sted. Biblioteket var lukket, men efter lidt snak med en sekretær i medborgerhuset og et telefonopkald fik vi lov til at låne et par computere på det lokale jobcenter. Så købte vi mad og øl og begav os til Eagle Lake RV Park cirka 15 km fra byen. Hyggelig plads, der var tømt for mennesker – en weekendplads. Her nød vi solen og en øl og klokken 6 gik vi ned i fællesrummet hvor opsynsmanden havde rigget et TV til, så vi kunne se Flames vs. Lightnings. Flames tabte 0-1 og i anden periode gik vi op og spiste/lavede hamburgere. Efter kampen nød vi solnedgangen over søen og gik i seng ved 10-tiden. ------------------------------------- Tirsdag den 1. juni 0 km, total 1193,53 km Hviledag – og den første hele hviledag siden Kelowna for otte dage siden. Solskin fra morgenstunden og efter bad og morgenmad lagde vi os på lejrens fodboldbane og nød solen og en god bog. Frokosten bestod af æbler og PB og efter cirka fire timer i solen forsvandt den bag skyer og vi blev tvunget ind i teltet pga. regn, der dog hurtigt forsvandt igen. Aftensmaden var hotdogs, der heldigvis kunne købes i lejrkiosken. Resten af dagen gik med at læse og lægge planer for morgendagens rute osv. En perfekt hviledag, men her sidst på dagen glæder jeg mig til at komme på landevejen igen. I morgen vil vi forsøge at nå til Dinosaur Provincial Park cirka 150 km østpå. Uge 3  Strathmore til Regina  -  801,6 km ------------------------------------- Onsdag den 2. juni 178,1 km, total 1371,63 km Ok, parken var lidt længere væk, men helt sikkert hele turen værd. Vi stod op med fuglene (næsten) klokken 6 og var på cyklerne 7.20. Blå himmel over det hele, i hvert fald østpå og det er jo det det hele handler om. Efter 52 km hvor vi måtte knibe os selv i armene og forsikre hinanden om, at vi nu endelig var kommet til et vejr vi længe havde drømt om, stoppede vi på en PetroCanada, der også havde restaurant og fik morgenmad. Videre til Bassano, der viste sig at være Sticksville, men vi har sikkert ikke set noget endnu. Fra Bassano, hvor vi købte frokost til at tage med, drejede vi fra Hwy. 1 og fulgte 550 over Countess (3 gårde), Rosemary (10 gårde) til Duchess, hvor vi spiste frokost og købte en flaske vin. Videre til Dinosaur General Store, hvor vi købte aftensmad (Bavarian smokies med posekartofler) og så 14 km til Dinosaur Provicial Park og et fantastisk syn af the Canadian Badlands. Her vandrede dinosaurerne rundt for cirka 65 millioner år siden og stedet kan sammenlignes med Grand Canyon og så alligevel ikke! Fabelagtigt! Nede i dalen lå lejrpladsen og helt sikkert den bedst beliggende indtil nu. Et skilt bad os passe på klapperslanger og sorte enker. Teltslagning, aftensmad, brusebad og rødvin og dagbogsskrivning i solnedgangen. ------------------------------------- Torsdag 3. juni 121,74 km, total 1493,37 km  Endnu en varm dag. Efter en hurtig nedpakning med en minimal morgenmad var vi på cyklerne ved halv ni tiden. Ud ad krateret og op til et par billeder af parken i morgenlyset og så de 16 km til Dinosaur General Store. Her spiste vi morgenmad og fik et par tips om ruten af ejeren. Vores dilemma var dette: 20 km på grusvej og 47 km på TCH eller 70 km øde strækning gennem militært øvelsesområde. Vi valgte det første og var heldige ikke at punktere og så fik vi endda set en rigtig cowboy til hest, der drev en flok køer nordpå. Da vi kom ud på TCH gik det ligeud 89 km, hvor den eneste bebyggelse var efter 49 – en tankstation med tilhørende restaurant. Her spiste vi frokost og drak en masse sodavand og tankede vores vandtanke op. De sidste 40 km var endnu varmere end den første strækning – nok en 28-30 grader. Så da vi nåede til den lille by Redcliff, 7 km vest for Medicine Hat, valgte vi at stoppe og fandt en lille campingplads næsten midt i byen. Betalingen foregik i en kuvert i en postkasse: $10 og gratis brusebade. Da vi havde slået telt op cyklede vi ned ad gaden og købte mad, øl og sprit til gasblusset. Dejligt med en kold øl i skyggen. Aftenen gik med det sædvanlige og vi fik også en øl med vores nye bedste ven Al: en oiler, der var så fuld at han faldt ned af vores bænkebord. Vi fejrede at Flames vandt 5. kamp 2-3. ------------------------------------- Fredag 4. juni 0 km, total 1493,37 km  Det var egentlig meningen at denne dag skulle være en halv hviledag, men da tiden gik med at komme på internettet, vaske tøj og stå op, plus det faktum at temperaturen nærmede sig 32 grader, blev det til en fuld. Og det gjorde vel heller ikke noget da vi havde kørt 300 km på to dage. Vi kom på nettet på det lokale bibliotek og her fik vi også nogle nye bøger, helt gratis – flink bibliotekar. Eftermiddagen gik med at læse og sove. Ved 6 tiden kom Al over med en sixer og delte den med os og fortalte os om sit liv – oiler og en masse andre job. Han anbefalede en pub nede i byen, hvor der var live musik, så efter et bad gik vi ned på Motor Inn lounge; en redneck bar af kaliber. Her spiste og drak vi og Al og hans ven Dusty sluttede sig til os. Bandet, Muleshoe, var rigtig godt og spillede Zeppelin, Judas Priest etc. – perfekt! Ved et tiden stavrede vi hjem efter en god håndfuld Kokanees til $3 stykket. ------------------------------------- Lørdag 5. juni 68,09 km, total 1561,46 km  Vores intentioner om at komme tidligt af sted gik en kende i vaske, men vi var da på cyklerne ved halv ni tiden – uden morgenmad, men derimod med let kvalme og ondt i parykken. Til vores skuffelse var vinden stadig i øst. Efter en lille times tid var vi næsten igennem Medicine Hat, hvor vi så verdens største tipee, og vi stoppede ved en Tim Horton’s og fik os lidt morgenmad. Vi ledte også efter en ny slange til min cykel, men gik forgæves både i Canadian Tire og en cykelbutik. Tilbage på vejen og til en diner ved byen Irvine og derefter til Walsh 5 km fra grænsen. Her havde vi fået nok af modvinden og da vi så at vinden ville vende i morgen, slog vi lejr meget tæt på TCH. Aftenen bød på et regulært uvejr med torden og masser af regn – noget vores telt ikke helt kunne holde ude. ------------------------------------- Søndag 6. juni 119,14 km, total 1680,6 km  Selvom regnen stoppede ved 23-tiden vågnede vi alligevel op til våde underlag og soveposer. Vi valgte at pakke ned, og da alt var i traileren og taskerne og morgenmaden i vores maver, begyndte regnen igen. Da det så ud til at være dagsregn cyklede vi af sted ved 9-tiden. Efter et par kilometer var vi ved grænsen til Saskatchewan og fortsatte til turistinformationen 40 km længere fremme. Her holdt regnen op, mens vi tjekkede e-mail og fik fat i en campingguide. Vinden var heldigvis i dag i vest så ved et tiden spiste vi frokost efter 93 km. Herefter cyklede vi på livet løs for at nå til Gull Lake inden uvejret lige bag os og vi nåede det lige præcis. I Gull Lake tjekkede vi ind på Lazy Dees Motel ($47) og fik tørret alle vores ting. Aftensmaden spiste vi på en ret god restaurant i byen og aftenen gik med de sædvanlige gøremål. Jeg fik endelig taget mig sammen til at få lappet min reserveslange. ------------------------------------- Mandag 7. juni 116,16 km, total 1796,76 km  Vejret er stadig ikke særligt godt, vi vågnede op og var fyr og flamme fordi vi troede det var en vestenvind, der blæste så kraftigt udenfor vores vindue. Da vi kom på cyklerne (ved 8.30 tiden) fandt vi dog hurtigt ud af at der var en nordenvind. Efter cirka 55 km kom vi til Swift Current og søgte læ fra vind og regn i et Husky Cafeteria. Her spiste vi morgenmad og jeg fik ringet til en masse folk i Europa. Efter en times tid hoppede vi på cyklerne og lige ud i en omgang regn. Da vi kom til den lille by Morse gad vi ikke mere og spiste aftensmad på den lokale. Og så trillede vi ned på byens Motel 8 og fik et værelse til $46 – og så var der endda bibelvers på væggen. Aftenen gik med at se den afgørende syvende kamp om Stanley Cuppen, uden lyd da signalet ikke var så godt. Flames tabte, hvilket heller ikke var så godt. Vi var i seng ved halv elleve tiden. ------------------------------------- Tirsdag 8. juni. 198,37 km, total 1995,13 km Her tirsdag aften, efter præcis tre uger på farten, har vi tilbagelagt 1/3 af vores tur. Cykelcomputeren står på 1994 og vi er lidt øst for Regina. Dagen startede med ret godt vejr og næsten ingen vind, noget der faktisk holdte hele dagen. Vi var fast besluttede på at komme tidligt af sted, så vi havde sat uret til klokken 5, lidt for ambitiøst, men ikke desto mindre var vi da på cyklen klokken 6.20, hvilket vist nok er hidtidig rekord. Og det betalte sig da også eftersom vi ved middagstid havde tilbagelagt de første 100 km – og det var endda med en 45 min pause i Mortlach, hvor vi spiste 2nd breakfast og ringede til Gabi. Frokosten blev indtaget i Moose Jaw, hvor jeg også endelig fik mig et par nye slanger (passende eftersom jeg punkterede nogle km før Mortlach, men heldigvis kunne skifte til en nylappet slange). Fra Moose Jaw gik det videre ad den lange, lige og kedelige vej østpå til Regina. Vejen syntes ingen ende at have da vi kom op på 150, 160, 170 km. Endelig kom vi til byen og kørte nedenom den og op til (næsten) vores campingplads – inden da fik vi Pizza, quesadillas og velfortjente øl på Kelsey’s. På campingpladsen fik vi os et bad og vaskede tøj. Og klokken 9.30 faldt vi om. Uge 4  Regina til Elma  -  667,24 km -------------------------------------   Onsdag 9. juni. 97,35 km, total 2092,48 km Natten til i dag var vi tæt på frysepunktet, men vi stod op til blå himmel ved 7.30 tiden. Benene var lidt stive fra i går og humøret var ikke ultrahøjt ved udsigten til en dag med sydøstenvind – vi har endnu ikke haft vestenvind siden den dag vi kørte ind i Calgary. Halv ni var vi dog tilbage i sadlen og på TCH. Efter nogle kilometer nåede vi White City hvor vi spurgte efter internet, men biblioteket var lukket. Anderledes så det ud i Balgome efter 20 km hvor vi fik to bredbåndscomputere. Imens vi sad der, var der historielæsning for cirka 20 småbørn. Ved middagstid væltede vi over på den lokale cafe og fik middagsmad. Og så kunne vi ikke trække den længere på cyklerne og 42 km til Indian Head hvor vi fik en kop kaffe og fortsatte til Sleepy Hollow campground i Wolseley. Efter at have sat telt op faldt vi i søvn og blev vækket af Kristens telefon klokken 20.30. Så lavede og spiste vi chili og hoppede tilbage i poserne. ------------------------------------- Torsdag den 10. juni 76,01 km, total 2168,49 km  Og vejret gik fra dårligt til endnu dårligere. Vi stod op til en ret kraftig østenvind og cyklede imod den ved ni-tiden. Samtidig med vinden fik vi regn så efter at havde brugt en time og fyrre minutter på at køre 24 km holdte vi pause i et Esso cafeteria ved Grenfell. Vinden og regnen fortsatte og vi fortsatte til Broadview og holdt endnu en pause. På dette tidspunkt havde vi ikke den store lyst til at forsætte, men vi piskede os tilbage i sadlen og kørte til Whitewood, hvor vi tjekkede ind på Quest Motel - $52 værelse, og et stort og velholdt et, schweizisk forpagterpar. Regnen fortsatte og efter et varmt bad og en lur, luntede vi over på en lokal bar, hvor der var steak night og steak, kartoffel, brød, salat og øl for $9,99. Vores humør er ikke så højt disse dage, måske fordi der ikke synes at være udsigt til skift i vejret. Efter en vejrudsigt der berettede om østenvind, regn og muligheden for tordenvejr fredag, besluttede vi at holde hviledag i morgen. Vi sov klokken 23. -------------------------------------   Fredag den 11. juni 0 km, total 2168,49 km Hviledag. En dag hvor vi faktisk hvilede vores nu ret trætte lemmer. Vi var et enkelt smut nede i byen for at handle og for at Kristen kunne stemme via brev. Ellers gik dagen med at ringe hjem, læse og skrive og kigge på kort. Dagens bedste nyhed var at vejrudsigten påstod at der i morgen vil være vestenvind – lad os nu se! -------------------------------------   Lørdag den 12 juni 281,67 km, total 2450,16 km Dette blev den måske mest skøre dag indtil videre. Alle vores bange anelser, alt vores mismod over at falde bagud vores tidsplan og ikke nå til Winnipeg søndag aften, blev gjort til skamme. Vi stod op til let regn og endelig vestenvind og var af sted 7.30. Og sikke en forskel fra tidligere dages modvind! Vi lå konstant på den gode side af 25 km/t og nåede Saskatchewan Visitor’s Center ved grænsen efter et par timer. Her tjekkede vi e-mails og pludselig kom en mand gående ind med vores digitalkamera i hånden. Det var den schweiziske indehaver af det  motel vi boede på natten forinden: han havde kørt 45 min for at indhente os – fantastisk! Ved grænsen tog vi billeder og fortsatte til Virden, hvor vi spiste frokost. Videre til Brandon, stadig med vinden i ryggen og da vi ikke var udbrændte endnu, fortsatte vi østpå og forbi 200 km-grænsen. Vi regnede med at overnatte i Sidney, men byen viste sig at være lidt af en spøgelsesby, så vi fortsatte til Austin og derfra til Macgregor. Manitoba er lidt nærig med de asfalterede nødspor, men ligesom de tidligere dage var bilisterne og lastvognschaufførerne meget venlige og holdt sig fra os. I Macgregor tjekkede vi ind på et $45 motel efter 281 km. Aftenen gik med at se Spanien-Rusland på TSN (og jeg der troede at jeg ville gå glip af Euro'04) og få lidt aftensmad på en bar ved siden af motellet. -------------------------------------   Søndag den 13. juni 120,9 km, total 2571,06 km Efter vores superlørdag sov vi til klokken 8 og lå og læste lidt. Vi fandt også ud af at vores elskede vestenvind var blevet erstattet af en nordenvind. Anywho, vi var tilbage på jernhesten ved ti-tiden og arbejdede os langsomt mod Winnipeg. I Portage la Prairie holdte vi morgenmad/frokost på Tim Horton’s, før det gik videre til Oakville, Elie og endelig til Winnipeg. Heldigvis var det søndag, men trafikken var stadigvæk ret tæt, og de cirka 12 km ind til centrum var ret trælse. Kristens ven, Scott, boede på The Hamptons’ Hotel nede downtown og det var ret let at finde, det samme var Scott, som stod i lobbyen. Cyklerne blev gemt af vejen i en kælder under Canada Post (hvor Scott og nogle kolleger var ved at udvikle software for firmaet), og efter bad og tøjvask vandrede vi sammen med Scott og hans kollega Gerald over på Earl’s (kaldet Girls af Scott og de andre pga. det store antal smukke servitricer) og fik aftensmad. Cajunkylling med rosmarinkartofler og flødestegte majs kan anbefales som et af de bedste måltider jeg nogensinde har fået. Efter et par øl gik vi tilbage til hotellet ved midnat da de herrer skulle arbejde klokken 6 næste dag. -------------------------------------   Mandag den 14. juni 0 km, total 2571,06 km Hviledag. På et godt hotel som The Hamptons er der en fantastisk morgenbuffet, og efter at havde sovet længe slentrede vi ned i restauranten og indtog yoghurt, bagels, doughnuts, kaffe, juice og frugt sammen med morgenavisen. Vi var lidt nervøse for at en portier diskret ville prikke os på skulderen og sige ”I bor da vist ikke her”, men det skete aldrig. Efter maden traskede vi ned i byen og købte lidt forskelligt bl.a. telefonkort og bakspejl. Resten af eftermiddagen gik med at få en lur og sende e-mails/opdatere websiden. For resten så gik formiddagen også med at se Danmark spille 0-0 med Italien ved EM i Portugal. Ved ni-tiden gik vi sammen med Scott, Gerald og en kvinde (som man kan høre jeg aldrig fik fat i navnet på), der også arbejdede på projektet, ned på en indisk restaurant og fik aftensmad. Efter et par drinks på Earl’s traskede vi i seng. -------------------------------------   Tirsdag den 15. juni 91,31 km, total 2662,37 km Igen en dejlig morgenbuffet, denne gang ved otte-tiden. Og efter brusebadet pakkede vi sammen og hentede vores cykler. At finde ud af Winnipeg var heldigvis ikke så svært, og i stedet for at tage TCH slog vi ind på hwy. 15. Dette skulle vise sig at være en god ide – meget begrænset trafik, dog uden asfalterede nødspor (men det var der sikkert heller ikke på TCH). Efter cirka 40 km spiste vi frokost i Anola og fortsatte mens regnen begyndte, dog kun som støvregn. Vejen snoede sig gennem skov og begyndende klipper, som ligeså godt kunne være Sydsverige, men som også fungerede som forspil til Ontario. I Elma, efter 91 km, gik vi ind hos købmanden for at spørge til lejrpladsen i Remie, længere fremme. Her blev vi inviteret til at slå vores telt op i købmanden og damens have. Det tog vi imod og slog op i et frontalangreb af tusindvis af myg (efter sigende også et forspil til Ontario). Da vi havde fået en lur, kom vores vært og fortalte at der var en storm på vej og at vi gerne måtte sove i gæsteværelset. Det tog vi også imod og tilbragte aftenen hos The Lycars. Stormen så vi ikke noget til, men vi fik snakket cykler, politik, vejr og snescootere til klokken 23.30. Uge 5  Elma til Thunder Bay - 630,35 km -------------------------------------   Onsdag den 16. juni 130,16 km, total 2792,53 km Til morgenmad blev der budt på ristede kanelboller og efter et bad og et enkelt billede var vi på cyklen klokken halv ni. Vi stoppede i Rennie, men blev hurtigt jaget videre til West Hawk Lake, tæt på grænsen, af myg (grænsen til Ontario ikke grænsen af myg). Frokost og så videre til grænsen, hvor vi tog vores sædvanlige foto, og til turistinfo, hvor vi smed vores Manitoba lejrpladsguide ud og fik en Ontario en. Hele vejen fra grænsen til Kenora var der asfalterede nødspor, men cirka 20 km fra byen fandt jeg ud af, at mit bagdæk var ved at give op  - altså kanvassen var synlig på siden af dækket og det fik cyklen til at ryste. Heldigvis fandt vi en cykelbutik i Kenora, og endnu mere heldigvis fik jeg butikkens sidste dæk i min størrelse (28 gange 1,3). Jeg var glad igen. Efter en tur i Safeway trillede vi ud til en lejrplads et par km fra midtbyen. Dejlig plads (Anicinabe Park), lige ned til søen og med nogle utroligt frække jordegern, der var meget interesserede i vores peanuts. Aftensmaden var burritos og resten af aftenen gik med det sædvanlige, bl.a. dagbogsskrivning. -------------------------------------   Torsdag den 17. juni 140,88 km, total 2933,41 km Vores dag nummer 30, altså en måned på landevejen, begyndte godt med solskin og blå himmel så langt øjet rakte. Af en eller anden grund er vi gode til at ramme klokken 9 præcis som afgangstidspunkt og også i dag. Vi følte os helt genfødte med det første morgensolskin i meget lang tid og stoppede ikke før en tankstation efter 50 km. Her fik vi morgenmad/frokost og fortsatte på nogle brede nødspor, der gjorde enhver snak (og det var meget) om Ontario som et cykelhelvede til skamme. Da vi kom til Vamilion Bay havde vi cyklet næsten 100 km, og vi gjorde holdt ved en Co-op og fik noget at drikke og en melon. Efter en ti km begyndte der vejarbejde, der forsinkede os og gav os en stang chips fra en mand i en Lay’s lastvogn, der syntes at vi lige skulle ha’ sådan en fordi vi holdt foran ham i køen. Endelig kom vi til Dryden (der lugter af forrådnet porre) og spiste aftensmad på et pizzeria og fik en velfortjent øl. Så trillede vi ud op The Northwest Campground og slog teltet op. Campingfolkene var et schweizisk ægtepar og efter lidt snak fandt jeg ud af at hans søn bor cirka 10 km fra det sted jeg voksede op – small world! Aftenen bragte regn. -------------------------------------   Fredag den 18. juni 106,69 km, total 3040,1 km Efter en ret kold nat stod vi op til overskyet vejr, men en smule vestenvind. Atter engang var vi på cyklerne klokken 9 – et tidspunkt vi næsten altid rammer uanset om vi står op klokken 7 eller 8 eller derimellem. Og så cyklede vi, og eftersom der ikke var bebyggelse mellem Dryden og Ignace fortsatte vi de 106 km i et stræk kun med et lille strække-ben-stop efter 80 km. Dette gjorde, at vi var ved vores overnatningssted – et billigt motel – ved et tiden og vi måtte da også lede lidt efter indehaveren. Eftermiddagen gik med at se Sverige-Italien og vasketøj. Højdepunktet var Danmarks sejr over Bulgarien, og malurten i det bæger var, at ølbutikken lukkede et kvarter før vi gik derhen. Aftensmad på en restaurant i byen, hvor vi fik vores sejrsøl. Resten af aftenen gik med at læse osv. -------------------------------------   Lørdag den 19. juni 106,43 km, total 3146,53 km Fra Ignace gik det mod Upsala. Vejret var, næsten som sædvanlig, overskyet og uden egentlig medvind. Strækningen mellem Ignace og Upsala er 105 km, hvor den eneste bebyggelse er landsbyen English River og her spiste vi da også frokost. At terrænet er øde har naturligvis sine fordele fx så vi hele tre elge undervejs, samt rensdyr, ørne og andre rovfugle. Landskabet er meget lig Sydsverige og det er da også meget naturligt at svenske immigranter ville slå sig ned her og grundlægge byen Upsala. Inden vi nåede så langt overhalede vi dog nogle indianere, der var på vej på gåben til Halifax – imponerende. Det viste sig at lejrpladsen i byen også var ”tree planter”-station, så udover os var der cirka 15 unge, beskidte, uvaskede og myggebidte mennesker, der boede i trailerhomes. Aftensmaden spiste vi på truckstoppet i nærheden. Aftenen bød på en fantastisk solnedgang og en stille øl. -------------------------------------   Søndag den 20. juni 146,19 km, total 3292,72 km Sjette dag siden sidste hviledag og det kan sagtens mærkes, men udsigten til en hviledag eller to er heller ikke dårlig på sådan en dag. Så vi var ret tidligt på cyklerne og begav os østpå. Første stop på dagen var en rasteplads på grænsen mellem central og eastern standard time. Her mødte vi igen de indianere, der vandrer til Halifax. De fortalte at de var 8 i alt og at de havde gået 97 km i går – det lød lidt uldent, og vi fandt da også ud af at de ikke havde helt rent tobak i fredspiben. De brugte biler til at køre de gående frem, så vi blev faktisk overhalet af dem. Hvad de gik for eller protesterede imod, fandt vi aldrig ud af. Efter frokost i Shabaqua trillede vi ned til Kakabeka Falls, eller The Niagara of the North, som brochuren og adskillige skilte fortalte. Vandfaldene var utroligt smukke og helt gratis at se, hvis man er på cykel. Da vi var kommet ind i Thunder Bay punkterede vores trailer, men efter et hurtigt slangeskift fandt vi vej til Lakehead University, hvor vi havde booket et værelse. Universitetet udlejer kollegieværelser i sommerferien for $40 og det er med internetforbindelse, brus og cafeteria på campus. Efter bad og tøjskift gik vi ned i byen og spiste aftensmad på en irsk pub. Derefter fik vi en is og mødte en familie, der kørte os hen til den nærmeste biograf. Her så vi, hvad der må være en satire over, en katastrofefilm, nemlig The Day after Tomorrow. Taxa hjem og i seng. -------------------------------------   Mandag den 21. juni 0 km, 3292,72 km Hviledag. Der som sædvanligt blev brugt på en masse andet end at hvile. Vi stod ret sent op og tøffede over til cafeteriet og tog morgenmaden med ud til computerne. Formiddagen gik på nettet og eftermiddagen gik med at cykle ned i byen efter nye bøger og hente et brev fra Stine (min kæreste) på posthuset. På posthuset mødte vi en Quebecer, der var meget interesseret i os og vores tur. Han gav os sit telefonnummer og sagde at vi bare kunne ringe hvis vi var i knibe. Jeg ved dog ikke om vi ringer til ham eftersom han også sagde ”Wilst Du mit Mir schlafen?” – det eneste tyske han kunne (sagde han). Herefter cyklede vi hen i det nærliggende mall, hvor vi så det sidste kvarter af England-Kroatien og sad og læste ved en kop kaffe hos Tim Horton’s. Aftensmaden tilberedte vi i TV stuen hjemme på universitetet, hvor vi også tilbragte aftenen med filmen Blow. -------------------------------------   Tirsdag den 22. juni 0 km, total 3292,72 km Hviledag. Ja, vi besluttede os for at holde en ekstra dag, da vi nu var halvvejs og egentlig ikke havde lyst til at komme tilbage på cyklerne. Dagen blev tilbragt foran computer eller TV skærm; Danmark-Sverige 2-2 = Italien ude og DK og Sverige videre. Aftensmaden blev indtaget på Montana Bar and Steakhouse og aftenen på langs med Trainspotting. Uge 6  Thunder Bay til Bruce Mills  - 823,48 km -------------------------------------   Onsdag den 23. juni 152,2 km, total 3444,92 km Endelig tilbage i sadlen, det føltes faktisk ret godt. Morgenmaden blev indtaget på Tim Horton’s sammen med en masse politifolk og vi var videre lidt i ni. Efter lidt kørsel på hwy. 17, hvor det var forbudt at cykle, nåede vi The Terry Fox Scenic Lookout. Terry Fox løb, i starten af 80’erne, halvvejs gennem Canada med et træben for at skabe opmærksomhed omkring kræftforskning. Herefter gik det videre til et Esso truckstop 50 km fra Thunder Bay og videre til frokost i Dorian. Inden vi nåede så langt besøgte vi dog en ametystmine, hvor vi fandt vores helt egen ædelsten – og så endda for kun $2 per pund. Da vi kom ud fra The Dorian Inn (fantastisk BLT), kom en cykelrytter forbi, som vi hurtigt indhentede. Navnet var Tom og han var ligesom os på vej til Halifax. Vi slog følgeskab med ham og købte ind til aftensmad i Nipigon. Så gik det videre til en rasteplads lige ned til Lake Superior – smuk udsigt og masser at små fluer. Aftensmaden, chili (hjemmelavet), blev ulvet ned og vi skyndte os ind i vores respektive telte i ly for fluer og myg. -------------------------------------   Torsdag den 24. juni 78,32 km, total 3523,24 km Regn var hvad vi stod op til denne morgen. Vi stod faktisk ikke op før regnen holdt op klokken 10, men så var vi også hurtigt i sadlen pga. myggeangreb, der også regnede ned over os. Tom var væk da vi stod op, men da vi stoppede i Rossport efter cirka 40 km op og nedad så vi en bekendt cykel. Så frokosten blev indtaget i en hyggelig lille cafe med godt selskab, og så var det farvel igen til Tom, der ville nå til Maraton inden aften. Vi var lidt mere moderate på en dag, der aldrig kom over 10 grader med regnbyger. Så stoppede vi i Terrace Bay og tjekkede e-mail og ind på The Imperial Motel. Her fik vi tørret vores tøj, telt og soveposer, og spiste på restauranten i stueetagen. -------------------------------------   Fredag den 25. juni 91,24 km, total 3614,48 km Man ved aldrig hvordan dagen ender. Vi stod ret sent op (klokken 8) og traskede hen til supermarkedet og købte morgenmad. Vejret var koldt og regnfuldt, men vi kom på cyklerne ved titiden og trillede ud på 78 km turen til Maraton. Terrænet var meget kuperet og til tider følte vi os hensat til Rocky Mountains – helt nostalgisk. Regnen kom og gik, men dagen fortsatte ret tåget og på et tidspunkt kørte vi op i skyerne og på andre tidspunkter kom tågen op fra vejen eller søer vi kom forbi. Cirka 80 km fra Maraton mødte vi to quebecer, der også var på vej østpå. Vi fulgtes ad til byen og besluttede os for, at slå lejr sammen. Så vi købte aftensmad i det lokale ExtraFoods og fandt en lejrplads ved en sø, alt imens vejret klarede op til sol og blå himmel. Så vi spiste aftensmad og snakkede om landevejens lyksaligheder lige indtil vi faldt i søvn. -------------------------------------   Lørdag den 26. juni 136,9 km, total 3751,38 km Vi stod op til et fantastisk syn af tåge, der lå fjerlet over søen, vi camperede ved siden af. Men det var ret koldt, mens vi spiste morgenmad og forsøgte at tørre teltene, der var drivende våde af dug. Af sted klokken halv ni, og vejret viste sig fra sin bedre side, mens vi cyklede de første 40 km. Terrænet mellem Maraton og White River er ret fladt, men vores fart blev stækket en smule ved at være fire. Efter 40 km holdt vi hvil og efter 70 km holdt vi frokost. Da vi kom til White River (byen hvor bjørnen, der inspirerede A.A. Milne til Winnie the Pooh kom fra), mødte vi to fyre, der var på vej vestpå. De anslog at de havde kørt 2500 km fra Halifax, noget vi med vores 3700 km kunne være glade for – vi er i hvert fald over halvvejs nu! I byen købte vi ind og fortsatte til Obatanga Provincial Park hvor vi fik en lejrplads – og betalte kun for en, selvom vi var fire. På pladsen var der tid til tøjvask og varmt brusebad, inden vi spiste aftensmad og fik et fortjent glas/krus vin. I seng ved ni-tiden. -------------------------------------   Søndag den 27. juni 94,50 km, total 3845,88 km Da vi stod op var vores nye rejsekammerater halvvejs på cyklen. Vi havde aftalt at vores veje skulle skilles aftenen forinden, og efter nogle billeder og udveksling af e-mailadresser sagde vi på måske gensyn. Vi var selv af sted, fulgt af en horde af myg, ved ni-tiden, men efter cirka 50 km stødte vi igen på de to fra Quebec – vi havde en lidt højere gennemsnitsfart. Så fulgtes vi ad ind til Wawa og sagde igen farvel, efter at vi havde haft en dækeksplosion på traileren lige inden byen. Efter en lapning fandt vi et sted at spise frokost, supermarkedet, og derefter et sted der havde TSN kørende, så vi kunne se EM-kvartfinale; DK-Tjekkiet. Efter den skuffende kamp trillede vi de 35 km ind i Lake Superior Provincial Park og ned til en campingplads, dog med et stop ved Old Woman Bay, hvor man virkelig fornemmer Lake Superior størrelse (31.820 sq. miles). Lejrpladsen var hyggelig og næsten uden myg, så vi kunne tilberede vores burgere i fred og ro. Vi kunne også sidde udenfor teltet og læse og skrive og nyde aftenen – det er et privilegium vi har været foruden i alt for lang tid. Vi sov klokken 10. -------------------------------------   Mandag den 28. juni 119,22 km, total 3965,1 km Endelig ser det ud til, at det gode vejr er kommet til vores evigt skiftende hjemsted. Vi stod i hvert fald op til blå himmel og solskin og denne dag fortsatte vejret på denne måde indtil aften. Terrænet gennem Lake Superior Provincial Park er ret kuperet, men dette opvejes til fulde af skønheden af bjerget trælandskab til venstre og søblik til højre – og så vores 6. bjørn efter en times tids cykling. Vores venner fra Quebec så vi ikke noget til, men efter en fyrre kilometer mødte vi to fyre, der var på vej vestpå og fik en lille snak med dem. Efter nogle smukke nedkørsler til søen stødte vi på Montreal River, der egentlig kun var en tankstation og en restaurant. Efter frokost fortsatte vi langs kysten til Pancake Bay Prov. Park. Inden vi nåede så langt, måtte vi dog atter engang have gaffatapen frem for at reparere trailerdækket, hvor slangen var på vej ud – vi må have et nyt i Sault Ste. Marie. Pancake Bay P.P. er en strækning sandstrand med lejrpladser langs den, så efter at have tjekket ind og stillet cyklerne, skyndte vi os ned på stranden, for at nyde den sidste times solskin. Endelig! Aftensmaden var lidt ryd-op-i-spisekammeret; karrynudler med boller og salat/løg-salat. Og til dessert havregrød med ahornsirup og farin. Vi var i teltet klokken 8. I morgen er det 4.000. -------------------------------------   Tirsdag den 29. juni 151,1 km, total 4116,2 km Tirsdag den 29.juni var en god dag. Solskin fra starten og de første 50 km gik strygende – vi mødte en ældre herre, der allerede havde cyklet 14.000 km og overhalede ham. Så indhentede vi to mænd, der var på vej til Sudbury fra Vancouver. Dem fulgtes vi med til Sault Ste. Marie og en cykelbutik, der desværre ikke havde vores trailerdækstørrelse. Efter at havde sagt farvel til de to herrer, fortsatte vi til Canadian Tire, hvor vi fik et dæk og næsten et TV interview (men vi havde ingen mening om gårsdagens valgresultat). Sault Ste. Marie er delt i en canadisk og amerikansk del, så for at omgås de canadiske tax-free regler (der siger, at men skal eksportere varer over $50 inden 60 dage, hvis man vil have momsen tilbage) cyklede vi ned til grænsen, for at eksportere min cykel ind i USA et kort øjeblik. De var heldigvis meget flinke og jeg slap for at tage turen ind i Staterne, og dermed over 3 km motorvejsbro, og fik $141 lige ned i lommen. Efter frokost på et italiensk spiseria fandt vi en internetcafe og fik opdateret vores hjemmeside osv. Så gik det videre ud ad byen og østpå. Vejret var stadig perfekt og vi tilbagelagde 60 km inden vi stoppede i Bruce Mills. Her fik vi aftensmad på The Lighthouse, der kan prale af nogle utroligt smukke servitricer. Byens campingplads kan til gengæld  prale af den billigste pris indtil nu: $8 for et telt og så var vi vist endda de eneste der. Uge 7  Bruce Mills til Atherley - 593,76 km -------------------------------------   Onsdag den 30. juni 101,78 km, total 4217,98 km Det var meningen, at vi ville have en tidlig start og nå til Espanola (175 km) i dag, men som så ofte før ændrede vejret vores planer. Da vi vågnede klokken 7, begyndte regnen og da den holdt op var klokken 9, så vi var først af sted lidt i ti og kørte en times tid i varm, fugtigt og klamt vejr. Morgenmaden købte vi i Thessalon, en hyggelig lille anytown-Canada-by, og imens blev vejret rigtig godt. Videre til Blind River, hvor vi fandt det lokale bibliotek og kom på internettet. Vi fik også lidt eftermiddagskaffe/doughnuts på Timmy’s og klaret nogle telefonopkald. Klokken var næsten fem, inden vi kom videre, så efter en 30 km stoppede vi lige udenfor Serpent River og tjekkede ind på et motelværelse. Her fik vi tørret alt vores grej i aftensolen og ligget i en blød seng - det er nu 8 dage siden vores seneste hviledag. På en filmkanal på motellet sendte de En kort, en lang – skægt at se underteksterne og rart at høre dansk. Aftensmaden fik vi et par km nede ad vejen, og aftenens underholdning var Spiderman i TV og lyn udenfor vores vindue. -------------------------------------   Torsdag den 1. juli 134,37 km, total 4352,35 km Canada Day, Canadas nationaldag og dermed ikke nogen helt almindelig dag. Vestenvind og solskin fra morgenstunden, så bliver det ikke bedre. Formiddagens kørsel gik også strygende, og lidt over tolv sad vi i Tim Horton’s i krydset mellem hwy. 17 og 6 South - efter nogle timer med en gennemsnitsfart på 26 km/t. Efter frokost trillede vi ned til Espanola og blev hurtigt hvirvlet ind i Canada Day festlighederne. Snart fandt vi os således siddende i et øltelt med en øl i hånden og hundredvis af mennesker omkring os. Efter et par kolde satte vi os på fortovet og så en parade langsomt defilere forbi os. Brandbiler, frimurerloger og folk svøbt i det canadiske flag og farver – sådan gør man det her! Videre til Little Current, hvor vi fandt en bar/restaurant, at spise aftensmad i. Vi fandt desværre ud af, at der ikke var fyrværkerishow i byen. Så vi trillede videre til Sheguiandah og Green Acres Campsite. Udmærket plads til $18 per telt, men med en knap så god strand, som vi kunne havde håbet på. I morgen står den på hviledag, efter 9 dage på landevejen. ------------------------------------- Fredag den 2. juli 0 km, total 4352,35 km Hviledag – og måske vores bedste indtil nu. Blå himmel og mindst 25 grader, så dagen blev brugt på at udviske (i hvert fald en smule) de tanlines vi har opbygget på skuldre, lår og ankler. Vi fik også vasket tøj, og for første gang på turen kunne vi hænge tøjet til tørre i stedet for at tørretumble det – mmm, duften af tøj der har hængt i solen hele dagen! Kristen fik snakket sig til en køretur til Little Current, hvor hun købte pasta og øl til aftensmad. -------------------------------------   Lørdag den 3. juli 60,32 km, total 4412,67 km  Solskin og varmt vejr. Selvom vi ikke havde så langt ned til færgen, der sejler fra Manitulin Island til Bruce Peninsula, var vi af sted halv ni uden morgenmad. Den fik vi i en hyggelig lille by, hvor alle syntes at kende alle, og hvor jeg følte, at jeg var et sted med et vejr, der var ligesom, jeg havde forestillet mig denne tur skulle være. Nede i South Baymouth, hvor færgen afgår fra, fik vi hotdogs og solskin, mens vi ventede på næste afgang. Vi mødte også endnu en cyklist, der dog ’kun’ var på vej til Niagara Falls. Færgeturen tager 1 ¾ time og vi befandt os derefter i Tobermory – Canada’s Diving Capital. Byen var proppet med turister, og alle overnatningsformer havde 'No Vacancy'-skiltet tændt. Heldigvis havde Kristens bror booket et værelse på The Coach House Inn, så inden længe lå vi ved poolen og lidt i den. Ved 5 tiden ankom Mark (brormand) og hans kæreste og efter en øl eller to kørte vi ned i downtown Tobermory og fik aftensmad på en restaurant – og en sjus eller to på en bar med livemusik. ------------------------------------- Søndag den 4. juli 82,95 km, total 4495,62 km  Efter nogle dejlige solskinsdage stod vi denne morgen op til regnvejr. Ved 10-tiden kom Kristens mor, far, bedstemor og farens nye kæreste op til os, og vi tog ud og spiste morgenmad inden vi, ved 12 tiden, igen hoppede på cyklerne. Regnen fortsatte on and off, og til tider måtte vi søge ly i skoven eller på tankstationer, når regnen antog lårtykke stråler. I Ferndale drejede vi mod kysten og kom til Lions Head, hvor vi ledte efter en bar, at se EM finalen i. Men i stedet faldt vi i snak med et ældre ægtepar, der inviterede os indenfor, for at se kampen hos dem. Mens det styrtede ned udenfor sad vi i en stue, med hvad må være halvdelen af alle nipsgenstande på denne jord, og så Grækenland slå Portugal 1-0. Da vi kom på vejen igen, var klokken fem, og vi trillede ned til Wiarton og fandt byens campingplads. Her mødte vi to Torontianere, der var på vej op at cykle rundt på Manitulin Island. Aftenen blev således tilbragt rundt om bålet med en flaske vin og de to. Og så kom regnen igen. ------------------------------------- Mandag den 5. juli 158,14 km, total 4653,76 km  Vi stod op til regnvejr, der var blevet til støvregn, med grej, der var plaskvådt. Så da vi kom til Owen Sound, ringede vi til Kristens søster, der fik organiseret et sted vi kunne overnatte i Barrie; cirka 120 km fra os. I Owen Sound kom vi også på nettet på biblioteket og fortsatte ad hwy. 26 mod Barrie i silende regn. Efter nogle km blev vi stoppet af en politibetjent, der foreslog os en mindre trafikeret og mere scenisk rute – grey 40. Ruten viste sig at være rigtig flot og sluttede med en lang bakke, hvor jeg slog min egen fartrekord og kom op på 61,1 km/t. Vi mødte også en fyr, vi havde snakket med i Tobermory – vores nabo faktisk. Og så havde Kristen sin første punktering i over 3.000 km. Fra Collingwood til Barrie havde vi medvind det meste af vejen, og vi var ved vores overnatningssted klokken 7. Her var der ingen hjemme, men en seddel på døren fortalte, at vi bare skulle gå ind. Og snart blev huset fyldt af Kristens søster og hendes mand, husets beboere (alle kite-surfere), to kasser øl og hamburgere og majskolber (aftensmad). Aftenen forløb ganske fornøjeligt. -------------------------------------   Tirsdag den 6. juli 56,20 km, total 4709,96 km Med en smule ondt i håret tørnede vi ud ved elleve tiden, efter at havde spist morgenmad og tjekket e-mail i huset. Første stop var Canadian Tire, hvor Kristen købte en ny slange og jeg fik fat i et nyt par bremseklodser til mit baghjul – efter 47 dage og 4650 km var de slidt ind til metallet. Vejret var igen godt, og vi besluttede os for at finde en campingplads med strand et sted mellem Barrie og Orillia. Fra centrum i Barrie går der en grussti op langs kysten, og den slog vi ind på. Efter nogle km måtte Kristen bide i gruset, efter at en lille dreng blokerede vejen for hende, men hun slap heldigvis med en hudafskrabning på låret. Videre langs kysten ad en smuk rute, der førte os til en ret god strand og her tilbragte vi et par timer på langs. En 10 km inden Orillia punkterede Kristen atter engang og fandt ud af at hun havde købt en forkert slange, så denne gang måtte lappegrejet frem. I Orillia fik vi aftensmad på Harvey’s og cyklede til en campingplads i udkanten af Atherley. Uge 8  Bruce Mills til Calumet - 526,47 km ------------------------------------- Onsdag den 7. juli 136,88 km, total 4846,84 km Da vi vågnede, var det fordi det regnede kraftigt, og først da det klarede op ved 10-tiden, kom vi af sted ad små bugtede veje. Over Sebright og Uphill, der begge var småbyer uden de store indkøbsmuligheder. Da vi kom til Norland, spiste vi morgenmad/frokost på en cafe. Det var som om benene ikke rigtig ville i gang i dag, men vi nåede da til Haliburton, hvor vi havde besluttet os for at finde et motelværelse, da alt vores grej atter engang var gennemblødt. Men til vores skuffelse var alt (begge moteller) optaget pga. weekendens Highland Games i byen. Så med lidt hjælp fra turistbureauet og et par telefonopkald fandt vi The Bostonian Motel 25 km fra, hvor vi var. Motellet viste sig at være ret godt, og vi fik vores helt egen lille lejlighed med køkken og bad – og hele herligheden for kun $50 + tax. Dette synes at være så lavt, som Ontariomoteller vil gå for et dobbeltværelse. Efter aftensmad faldt Kristen hurtigt i søvn og jeg sad og læste til ved midnat, mens tordenvejret udenfor hældte litervis af vand ned over os. Jeg kan mærke at jeg er kommet til et punkt på turen, hvor jeg ikke rigtig gider cykle mere – det er som om vi er så tæt på, at jeg føler, at denne tur burde ende om et par dage, selvom der jo er en hel måned til jeg flyver hjem til Europa. Hmm, jeg glæder mig til nogle hviledage i Ottawa. ------------------------------------- Torsdag den 8. juli 136,58 km, total 4983,42 km  Torsdag den 8. juli, starten på min sidste måned i Canada, begyndte bedre end den 7. juli endte. Regnen var holdt op, og vi cyklede det bakkede terræn fra Wilberforce til Bancroft på 1½ time. Da Bancroft har en anseelig størrelse, har den naturligvis også en Tim Horton’s og her spiste vi morgenmad. Og mens vejret blev bedre og bedre, cyklede vi til Denbigh, hvor vi fik is og limonade til frokost – når man drikker mellem 2 og 4 liter vand om dagen, bliver man meget træt af den flade og, alt efter hvor længe det er siden man tankede sin Camelbak op, lettere plastiske smag. Videre til Griffith, hvor vi købte hotdogpølser og brød. Lidt udenfor byen måtte Kristen igen lappe sin cykel, inden vi kunne arbejde os op til en rasteplads lidt inden Dacre. Her spiste vi aftensmad, og Kristen måtte atter engang lappe, da hun vist ikke havde fået fat i det rigtige hul. Da natten faldt på, slog vi teltet op og faldt i søvn. -------------------------------------   Fredag den 9. juli 146,06 km, total 5129,48 km Man sover ret dårligt på en rasteplads, da man hele tiden vågner op og forventer politiet stå udenfor teltet. Så vi var lidt klatøjede, da vi stod op og tørnede ud ved 9-tiden. Vejen op til Renfrew var småt trafikeret, og da vi nåede byen, købte vi brød og æbler og spiste morgenmad udenfor biblioteket. Her kom en fyr hen og snakkede cykelsnak med os. Han fortalte, at han engang havde kørt en cykel med 200 kg gods fra Renfrew til Owen Sound og at han engang havde kørt 90 km/t ned ad en bakke osv. På trods af hans tydelige sindssyge, var han nu flink nok. Efter at have tjekket e-mail og fået købt en ny slange til Kristen, ramte vi hwy. 17 og dermed vores gamle ven TCH. Jeg ved ikke, om det var fordi vi er blevet vænnet til småt trafikerede veje, eller Ontariobilister bare er mindre hensynstagne, men det var meget ubehageligt at være på vejen på en cykel. Så efter 35 km svingede vi ind på road 20 og tog bagvejen ned til Ottawa. Her blev vi mødt af noget så uamerikansk/canadisk som en cykelsti, der tog os 20 km fra udkanten af byen helt ind til parlamentsbygningen. Efter lidt eftersøgning og et telefonopkald mødtes vi med Scott og cyklede ud til deres hus. Et bad og rent tøj var kærkomment og aftenen forløb med snak og cykeldvd’er. ------------------------------------- Lørdage den 10. juli 0 km, 5129,48 km Hviledag. Og en hviledag, der blev brugt på stort set ingenting – hvilket var lige i øjet for os. Vi kørte (i bil) ned til MEC, for at bytte Kristens styrtaske og slentrede rundt på markedet, hvor vi fik byens kulinariske specialitet; Beavertails – en anbefalelsesværdig dejoplevelse. Vi købte også steaks, så vi om aftenen kunne have os en BBQ af format – vi boede ikke hos en aussie for ingenting. -------------------------------------   Søndag den 11. juli 0 km, 5129,48 km Hviledag nr. 2. Hvor Kristen og jeg tog bussen ind til byen for at turiste den max. Efter at være kommet ind i parlamentsbygningen, besluttede vi os for, at en times ventetid for at komme op i tårnet ikke lige var os og heldigvis! For ude på gaden løb vi ind i Gay Pride Parade Ottawa. Herefter slentrede vi lidt rundt og tog ind og se Moores Fahrenheit 9/11. Aftensmad hjemme i huset. -------------------------------------   Mandag den 12. juli 0 km, 5129,48 km Hviledag. Og igen tog vi bussen ind til Ottawa, og igen var vejret dejlig varmt – 26-28 grader. Første tog vi, på gåben, ind i Quebec og brugte et par timer på Museum of Civilizations. Ikke dårligt, men heller ikke overvældende godt. Ottawa har alle sine attraktioner liggende i gåafstand fra hinanden, så efter frokost på en indisk restaurant, vandrede vi over på National Gallery, hvor vi tilbragte resten af eftermiddagen. Inden vi tog bussen tilbage, nød vi den varme aften og nogle kolde øl på en bar tæt ved centrum. Da vi nåede hjem og fik lavet og spist mad var klokken 10. ------------------------------------- Tirsdag den 13. juli 106,95 km, total 5236,43 km Efter fire dage med fantastisk vejr, stod vi i dag op til overskyet, men stadig varmt vejr. Da vi skulle til at bakke ud af garagen for at vende næsen mod næste stop, Montreal, var trailerhjulet punkteret. Og efter slangeskift og cirka 3 km punkterede Kristen (for hvem ved hvilken gang indenfor de sidste par dage) på baghjulet. Men vi kom da endelig ud af Ottawa, dels på cykelsti, dels på hwy. 174. I Cumberland trillede vi ombord på en lille færge og krydsede Ottawa River til Quebec. $2 og en overfartstid på 4 min, og ny provins efter næsten en måned i Ontario. Efter frokost i Masson fortsatte vi lang kysten ad 148, der har dejlige brede nødspor. I Montebello gjorde vi holdt og fik lejrpladsguide til Quebec. Den fortalte os, at der var en plads i Calumet og den rullede vi ind på ved femtiden. Guiden lovede, at pladsen havde restaurant, men det viste sig, at være en lukket hogdogbod ved stranden. Aftenen gik med at sidde på stranden, svømme i Ottawa River og spille TP-kort under presenningen, mens det stod ned i stænger. Uge 9  Calumet til Ste. Antonin - 649,78 km -------------------------------------   Onsdag den 14. juli  110,44 km, total 5346,87 km Regnen stoppede inden vi gik i seng, og det holdte faktisk tørvejr hele natten. Så vi stod op og var af sted halv ni, med morgenmad i nærliggende Grenfeld. Da vi nåede Lachute, stoppede vi igen og fik nye bremseklodser ved Canadian Tire til Kristen og kæmpeblommer til mig i Metro. Videre til St. Eursthes i udkanten af Montreal, hvor vi fik frokost også fra Metro (Quebec’s svar på Kvickly), mens vi lagde slagplan for, hvordan vi skulle komme ind til vores vandrehjem tæt ved centrum. Montreal er Canadas 2. største by, og har man et udetaljeret kort (som vi havde), ser det ud som om, man kun kan komme ind via motorvej. Men følger man hwy. 148, kan man faktisk godt cykle derind, men man skal holde ører og øjne åbne – og det gjorde vi så. Fra udkanten og ind var der næsten 30 km. Vandrehjemmet var $55 for 2 nætter, men så er man også meget tæt på Rue Ste. Cathrines og Crescent, som er bargaden. Montreal er en kende dyrere end resten af Quebec/Canada, men stadig billig: $18 for en steakmiddag, som blev indtaget på en af de utallige restauranter/barer på Crescent St sammen med et par kander øl. Bagefter fandt vi en bar med live jazzmusik og kom op at skændes over noget fjollet, hvilket resulterede i at Kristen tog tilbage til vandrehjemmet og jeg fandt et sted, hvor et Pearl Jam kopiband spillede. Man kan godt mærke, at vi nu har været sammen uafbrudt i over 1.000 timer. ------------------------------------- Torsdag den 15. juli 0 km, total 5346,87 km Hviledag. Vi mødtes på gangen klokken ni og traskede i regnen op på Rue Ste. Catherine for, at få morgenmad. Så slentrede vi hen til Montreal Museum of Contemporary Art, en anbefalelsesværdig samling til den uhørt lave entre $3. Da vi kom ud igen, var klokken halv to, og vi gik på udkig efter frokost. Eftermiddagen gik med Science Museum, som var lidt for børneorienteret, og vandring gennem Old Montreal, som er mere interessant for nordamerikanere end for europæere. Aftenen gik på vandrehjemmet med en bog eller dagbog i hånden. ------------------------------------- Fredag den 16. juli 164,35 km, total 5511,22 km En meget begivenhedsrig dag startede på vandrehjemmet klokken 8, hvor vi mødtes og gik ned og fik morgenmad i hostelets cafe. Så begyndte vi vores tur ud af Montreal, men da vi kom til den Olympiske Park, stoppede vi og tog turen op i tårnet på stadion - $9. Så fortsatte vi ad hwy. 138, som er den bedste vej ud af byen mod Quebec City – nødspor hele vejen. Frokosten blev indtaget da vi var kommet ud af byen (30 km), og da vi kom på vejen igen, indhentede vi to midaldrende ægtepar fra USA, som vi kørte og snakkede med. Efter en is og mere snak forlod vi dem og fortsatte langs floden. Til Trois Rivieres, hvor vi besluttede os for at finde byens campingplads i håbet om, at den var en billig ’municipal’. Vi ringede endda til den og hørte om de havde plads til et telt. Efter aftensmad på Harvey’s fandt vi efter lidt søgen vejen, hvor pladsen lå på – problemet var, at vi var ved nummer 1218 og campingpladsen havde nummer 12250. Af sted gik det, og mens mørket faldt på, fandt vi efter 16 km pladsen. God plads, men dyr: $23 for telt. 16 km væk fra vores vej og 16 km tilbage er det længste, vi endnu har kørt for en lejrplads. Aftenen gik med øl og TP. ------------------------------------- Lørdag den 17. juli 139,95 km, total 5651,17 km Så altså 16 km for at komme tilbage på sporet, men heldigvis masser af godt vejr. På den anden side af floden (ja, der er kun en på trods af byens navn) spiste vi morgenmad ved et supermarked og fortsatte langs St. Lawrence-flodens nordside. Smukt sceneri og vejen fortsatte med at være cykelvenlig. Quebec langs St. Lawrence er generelt rigtig god ved cyklister, og der er adskillige cykelruter, som vi gang på gang blev mindet om ved skilte. Hen over middag stoppede vi og fik en is og tog mere af vores tøj af. Da vi nåede St. Augustin spiste vi frokost – de bedste fritter jeg længe har smagt. Quebec City har adskillige campingpladser omkring sig, men vi valgte Aeroport Camping. To tommelfingre op for en hyggelig plads, venlig betjening og møntvaskeri, som vi gjorde brug af, mens vi fik et bad. Pladsen har også en ’restaurant’, der nu ikke er meget at råbe hurra for. Godnat klokken 23. ------------------------------------- Søndag den 18. juli 0 km, total 5651,17 km Hviledag. Aeroport Camping ligger 1,5 km fra en bus, der kører ned i byen, så efter et bad osv. drog vi ind til Quebec City. Det lykkedes os, at tomle den ned til bussen, der tager 45 min om at komme ind til centrum. Så snart vi stod af bussen, fandt vi ud af at vi var havnet i byens sommerfestivals sidste dag, så dagen gik med gratis koncerter, at ligge i en park og drikke vin og læse osv. Klokken 8 tog vi hjem, og det lykkedes os igen at tomle den, denne gang tilbage til campingpladsen fra bussen. Chili og en enkelt pivert inden vi gik i seng. ------------------------------------- Mandag den 19. juli 90,03 km, total 5741,2 km Dagen startede sløvt og varmt med fugtigt og halvoverskyet vejr. Vi kom først op klokken ni og på cyklerne, efter grød til morgenmad, lidt over ti. Med modvind gik det trægt med at komme i gang, og for at holde os fra motorvejene cyklede vi ad små, stejle veje lidt over 30 km for at komme ud af Quebec City. Højdepunktet var, at krydse floden over til sydbredden via en gammel stålbro (hwy. 132), der løb side om side med en nyere hængebro til motorvejen – meget lig Lillebæltsbroerne. Frokosten blev spist ved et Maxi-supermarked, og da vi kom til Montmagny efter 90 km, besluttede vi os for at kalde det en dag, købe aftensmad og finde byens campingplads. Og det var en god en, $13 og overdækkede picnicborde. Så vi nød aftenen med spaghetti carbonara og piña colada og ahh! ------------------------------------- Tirsdag den 20 juli 145,01 km, total 5886,21 km Ingen god dag uden en punktering og for 8. gang i træk var det Kristens bagdæk, der gav op. Men inden vi nåede så langt, stod vi op til solskin og kom af sted klokken halv ni. Og til vores store glæde havde vi nu rygvind, der skubbede os op ad kysten, som viste sig fra sin bedste side. I Riviére Ouelle spiste vi frokost ved en bænk ned til floden og snakkede med nogle folk fra Quebec. Herfra og op til Riviere-du-Loup kører man på en utrolig smuk slette omkranset af bjerge. Lige inden R-d-L kom vi til Notre Dame du Portage, der har en fantastisk udsigt over St. Lawrences lavvandsområder. I R-d-L købte vi aftensmad (og Kristen to nye slanger) og kørte op ad byens bakke for at komme på hwy. 185, der samtidig er TCH. Da vi kom til den, fandt vi dog ud af, at cykler ikke var tilladt på den, men vi tog dog chancen og nåede til Ste. Antonin og fandt campingpladsen. God plads til $16 og så fik vi udleveret en folder om cykelstien fra Riviere-du-Loup til Edmonston, aha! – den snupper vi i morgen. Hotdogs til aftensmad. Uge 10  Ste. Antonin til Cavendish - 701,04 km ------------------------------------- Onsdag den 21. juli 128,45 km, total 6014,66 km Ikke siden vores 281 km dag for lang tid siden, har vi været så tidligt af sted, som denne dag. 7.15 trillede vi over motorvejen og fandt cykelstien til Edmonston. En anbefalelsesværdig rute, der har idylliske rastepladser for hver 5 km og er en del af The Trans Canada Trail. Kristen havde selvfølgelig endnu en punktering efter cirka 25 km, men vi trillede dog ind til supermarkedet i Notre Dame du Lac ved ellevetiden og fik en velfortjent frokost. Da vi hoppede på cyklerne igen var Kristens baghjul atter fladt og vi fandt byens cykelsmed, som fandt en lille metalsplint, hun havde overset. Videre til cirka 15 km fra provinsgrænsen, hvor vi tog det traditionelle billede af os ved grænseskiltet og fik den ligeså traditionelle campground guide på turistinformationen, der også havde gratis internet. Da vi nåede udkanten af Edmonston spiste vi aftensmad ved Tim Horton’s og fandt en campingplads. $9 fordi vi var på cykel – Camping de la Republic. Aftenen gik med tøjvask og bordtennis. ------------------------------------- Torsdag den 22. juli 110,87 km, total 6125,53 km Sløvt kom vi ud ad poserne i dag og var først på cyklerne lidt over ti, og efter morgenmad hos Timmy af sted ved ellevetiden. På dette tidspunkt var temperaturen kommet over 25 grader. Første stop var Saint Leonard efter 50 km i bakket terræn. Her spiste vi is og kom på nettet på det lokale bibliotek. New Brunswick er bakket og dækket af skov og midten er meget øde, men vi kørte stadig langs den amerikanske grænse; et område der er beboet. I Grand Falls spiste vi frokost ved et supermarked og fortsatte ad det kuperede terræn og hwy. 108 til byen New Denmark, hvor jeg snuppede mig et par billeder af byen og huse der stadig flager med Dannebrog. Da vi kom til en bakketop, hvor jeg stod og ventede på Kristen, kom jeg i snak med to fyre, der havde en dannebrogspostkasse. De inviterede os indenfor til en øl og en snak med den enes far, der talte dansk. Han var 98 og kom til Canada i 1923. Hans dansk var overraskende godt, men han havde ikke så meget stemme. Efter en halv times tid cyklede vi videre til Plaster Rock, hvor vi fandt campingpladsen ($16) og lavede mad med de sidste milliliter sprit i vores lejrblus. I morgen venter et 137 km øde stykke gennem hjertet af New Brunswick – forhåbentlig bliver det ikke så varmt som i dag (30 grader). ------------------------------------- Fredag den 23. juli 162,79 km, total 6288,32 km Igen solskin og vi kom tidligt op for at køre i morgenkøligheden. Stykket på de 137 km var lige så øde, som vi havde forventet, og det første stykke indtil The Halfway Inn var meget bakket, og vi kørte med en gennemsnitsfart omkring 18 km/t. Halvvejsstedet var et rigtig snusket sted, men vi vovede at bestille lidt frokost. Derfra og til Remous var mere fladt, og vi boostede vores gennemsnitsfart, mens vi svedte i heden. I Remous fik vi masser af is og fortsatte ad hwy 8 (med gigantiske nødspor) til Derby Junction nær Miramichi. Campingpladsen (Enclosure Campgrund) var lidt dyr ($22), men de havde da en strand, der dog var så stenet og forblæst, at vi hurtigt gik tilbage til vores teltplads. Aftensmaden blev indtaget på restauranten på pladsen – wingnite hver fredag. Godnat! ------------------------------------- Lørdag den 24. juli 129,50 km, total 6417,82 km Regn og regn. Helt indtil klokken 12. Så efter at have ligget i teltet og konstateret at en del af vores grej (soveposer, underlag og et par bøger + næsten alt vores tøj) var gennemblødt, besluttede vi os at gå over i restauranten og få morgenmad. Her løb vi ind i et tætpakket rum pga. af en folkeskolereunion, så vi satte os for at vente på et bord. Kristen hjalp lidt til med at rydde borde og som tak fik vi, ikke alene gratis morgenmad, men også pengene tilbage for vores overnatning. Klokken halv to var vi på vejen, men nåede kun et par hundrede meter før Kristen havde sin 10ende punktering. Ad hwy. 126 til Rogersville, hvor vi holdte hvil og så af sted hele vejen til Moncton uden hvil. Her spiste vi på McD, der også var turistinformation (great thinking, Ronald!), og fandt et motel. Da vi nåede hen til det var klokken ni, men vi brugte resten af aftenen på at vaske tøj, spise dåseananas og tørre soveposer. ------------------------------------- Søndag den 25. juli 128,2 km, total 6546,02 km Med intentionen om, at trille ned til Bay of Fundy, se tidevandet og campere der, stod vi op. Morgenmaden blev indtaget på motellet – toast, kaffe og muffins for $2. Og så var det gennem Moncton til Memrancook og videre til Sackville, hvor vi spiste frokost ved supermarkedet og fandt turistinformationen, der fortalte, at tidevandet var ret kedeligt og ret langt væk. Så efter lidt diskussion besluttede vi, at cykle nordpå mod Prince Edward Island og finde en campingplads på vej derop. Efter et par km stoppede vi dog ved en flod, der var tømt for vand pga. tidevandet. Her hang vi ud en times tid og så floden fyldes med vand. Videre, men vi fandt hurtigt ud af, at vi lige så godt kunne tage over på øen og campere. Som sagt så gjort. Broen derover hedder Confederation Bridge og tillader ikke cykler, i stedet kører de (gratis!) fodgængere og cyklister over broen i bus. Vi kom dog for sent til den sidste bus, men vi blev kørt over af en mand i en pickup truck – altså en der arbejdede på broen. P.E.I. er fantastisk hyggelig og bevidst gammeldags. Vi spiste aftensmad på en restaurant lige på den anden side og fandt en campingplads 500 m derfra. Aftenhygge med rom og cola og 1,6 mio. myg. ------------------------------------- Mandag den 26. juli 41,23 km, total 6587,25 km Da vi stod op var det ikke helt det strandvejr vi havde håbet på, men da vi kom af sted og nåede til Emerald, hvor vi kunne se, at det gode vejr var hvor vi var på vej hen. I Emerald fik vi morgenmad og fortsatte op til Cavendish; PEIs ferieby nummer et. Ved indkørslen til PEI National Park fik vi at vide, at campingpladsen var fyldt op, men vi insisterede på at køre ned og tjekke og det var godt, for de havde stadig teltpladser tilbage. På pladsen fik vi hurtigt sat telt osv. op og løb ned for at sætte fødderne i Atlanterhavet, en ret mærkelig fornemmelse efter at have kørt så langt. Så gik vi langs stranden hen til et sted, der så mere proppet ud og hvor der også var is og cola til vores rom. Resten at dagen foregik på langs og i solen. Vores belønning efter nu over 6.500 km. Aftensmaden spiste vi på en restaurant ikke så langt fra campingpladsen, og aftenen gik med at lede efter en hummerskjorte til mig og nyde solnedgangen. ------------------------------------- Tirsdag den 27. juli 0 km, total 6587,25 km Hviledag! Og ikke ligefrem strandvejr, men vi fik da klemt et par timer ind på langs i sandet. Vi tog også en lille uformel cykeltur ind til Cavendish og var meget tæt på at se Anne fra Grønnebakkens hus. Aftensmaden lavede vi over gasblus, efter en times kamp for at rense dysen og samle brænderen på vores MSR køkken igen. Tortillas og tidligt i seng. Uge 11  Cavendish til Halifax - 295,24 km ------------------------------------- Onsdag den 28. juli 149,90 km, total 6737,15 km Jeg var oppe klokken 5 for at ringe til Stine, men da jeg ikke kunne få fat i hende, nød jeg i stedet solopgang over Atlanterhavet – fantastisk! Det rigtige i Melvilles ord fra Moby Dick "Yes, as every one knows, meditation and water are wedded for ever" stod klart for mig denne morgen. Det er svært at dreje sit hoved ind på, at det hele er ovre i morgen. Det var dejligt at komme i sadlen igen til en fuld cykeldag og ved halv tolv tiden rullede vi ind i Charlottetown og spiste frokost på en morgenmadscafe på Queen St. Da vi skulle til at hoppe på cyklerne igen, mødte vi en fyr fra Quebec, der var 2.000 km inde i en cykeltur rundt omkring The Maritimes. Efter en længere snak med ham, kørte vi de 50 km ned til Wood Island og færgen ned til Nova Scotia ($16 per cykel). Turen tager lidt over en time, og på den anden side fandt vi et supermarked at spise aftensmad ved. Videre ad TCH til en campingplads ved Salt Springs, hvor vi slog teltet op for $10 klokken halv ni. Efter en sjus og en opringning til Kristens tante, der har fikset en have vi kan sove i i Halifax, var det i poserne. Vores sidste aften på landevejen!! ------------------------------------- Torsdag den 29. juli 145,34 km, total 6882,49 km Den allersidste dag på vores lange rejse startede i tåge og støvregn. Det skulle selvfølgelig ikke stoppe os, og vi var på vej mod Atlanterhavet klokken 8. Kristen havde dog en del problemer med at trække vejret, så de første par timer gik det ret sløvt. Ved Bible Hill drejede vi fra motorvejen og fandt en Tim Horton’s at få lidt ny energi ved. Så fortsatte vi ad hwy. 2, der følger motorvejen, men er mindre trafikeret. Da vi kom til Enfield, svingede vi ind på hwy. 102 igen og cyklede indtil vi kom til et skilt, der sagde, at cykler nu ikke var tilladt længere. Så resten af turen ind til Halifax gik fra lyskryds til lyskryds. Meget tæt på havet mødte vi et amerikansk par, der for nogle år siden havde cyklet tværs over USA, så de kunne godt sætte sig ind i vores situation. Halifax var proppet med mennesker pga. en regatta, så da vi nåede vandet og dyppede vores cykler, stimlede folk sammen og spurgte til os og lykønskede os. Det var selvfølgelig en underlig og ubeskrivelig følelse endelig ikke at kunne cykle længere, og vi sad længe på kajen og rystede på hovedet. Sikke en fantastisk sommer.

| forside | om projektet | udstyr | billeder | ruten | om mig | dagbog | foredrag | links | omtale | gæstebog |